Det er kærligheden til litteraturen, der driver værket. Det betyder ikke, at vi skriver pænt, det betyder, at der ingen konventioner er, kun negative i det mindste - vi vil ikke ligne dagbladsanmeldelser.

Vi søger de mærkelige vinkler på ting; vi eksperimenterer; vi er studentikose; vi skriver om det ord, der ikke står i en bog på tusind sider; vi skriver udelukkende i hovedsætninger eller undlader at bruge punktum; vi er hellere tilfældige end fair i anmeldelser og går så langt som muligt for underholdningens skyld, fordi vi ved, at anmeldelser, der ikke satser, er kedelige, mens anekdoter er godt, hvis de er totalt løgnagtige og ikke bare fungerer som indledere til endnu en ligegyldig redun-dans om om og om; vi bestræber os på at gøre anmeldelser til små kunstværker - eller gør os selv til grin i forsøget. Eller også skriver vi gennemført knirkende kedsommeligt.

Det eneste, vi hader, er den lette mellemløsning. Og vi tager gerne et sagsanlæg, hvis det skulle komme dertil. Man kan ikke regne med Graf, men man kan læse med os.

Graf er uafhængigt af alt andet end tidsskriftsstøtte. Pruuuuh, god hest, Graf. Føj!